Abonnementsordning

Tegn et abonnement og få "politikontrol", hvor du ikke risikerer en bøde eller at miste kørekortet.

Køre- og hviletidsforordningen foreskriver, at vognmanden eller transportvirksomhederne skal føre regelmæssig kontrol med, at chaufførerne overholder køre- og hviletidsreglerne, herunder også at de overholder reglerne for brug af fartskrivere og tachografer.

Abonnementsordningen, som i bund og grund er et egenkontrolprogram, er et produkt som hjælper dig og din transportvirksomhed med at gennemføre den krævede kontrol. Tegner du et abonnement kommer vi på besøg i din virksomhed en, to gange om året eller oftere (afhængig af den pakke du køber) og laver et køre- og hviletidscheck. Efter hvert besøg får du en analyserapport, hvor du i klar tekst kan se, hvordan det står til med din virksomheds overholdelse af køre- og hviletidsbestemmelserne. Du kan fx. se, hvor din virksomhed har problemer og hvad I bør gøre for at komme på ret køl.

Det gælder om, at du og din virksomhed er så godt rustet som muligt til en evt. indkaldelse til virksomhedskontrol - der er rigtigt mange penge at spare.

Uanset hvilken pakke du vælger, får du altid gratis telefonisk og e-mail forespørgsel vedr. køre- og hviletidsspørgsmål, herunder spørgsmål om brug af fartskrivere og tachografer og 10% rabat på konkrete rådgivnings- og undervisningsopgaver.

Abonnementsordningen er inddelt i 6 pakker. Hvilken pakke du bør vælge afhænger af din virksomheds størrelse.

Har du særlige ønsker eller behov udarbejder vi gerne et specielt tilbud til dig.