Tungvognsspecialisten skal levere Tacho Online til Dansk Persontransports medlemmer
Dansk Persontransport (DPT) og TungVognsSpecialisten (TVS) har indgået en aftale om, at TVS skal levere køre- og hviletidsløsningen Tacho Online til DPTs medlemmer. Tacho Online er repræsenteret i Danmark, Norge og Sverige med 1230 virksomheder, 13500 køretøjer og 25500 chauffører.
Aftalen med DPT er den 6. store brancheaftale TVS har indgået om levering af Tacho Online.
"Jeg er utrolig glad og stolt over at DPT's valg af TVS som samarbejdspartner og leverandør af køre- og hviletidsløsningen Tacho Online (www.tachoonline.dk) og vi glæder os utroligt meget til samarbejdet. Vi bestræber os hele tiden på at optimere og udvikle Tacho Online til markedets bedste og mest brugervenlige køre-og hviletidsplatform. Sidste nye modul på platformen er et arbejdstidsmodul, der hjælper transportvirksomheden til at holde øje med om chaufførerne overholder arbejdstidsreglerne, som EU har pålagt medlemsstaterne at kontrollere fra starten af 2022."
Carl Peter Frederiksen, adm. direktør i TVS
Tacho Online er nordens mest udbredte køre- og hviletidsløsning.